Gårdene er placeret i oplandet til Jyske Ås, så terrænet omkring gårdene er kuperet. På kortet er Sdr. Hallundbjerg, Korslund, Bjerggård og Røgelhede markeret.
Korslund er oprindeligt et udlæggergods af Røgelhedegård.
Det er den seneste gård der har været under renovation. Vi har ønsket at bringe stuehuset tilbage i den oprindelige stil, da nogle tilbygninger udført før vores tid, var direkte skadelige for stuehuset.
Vi har tidligere boet på Røgelhede, nu udlejer vi stuehuset. Røgelhede ligger på toppen af en lille bakke, med udsigt til alle sider. Haven er lukket og giver derfor læ, når man sætter sig med en bog, eller starter grillen.